Centre for Invasive Species
Centre for Invasive Species
Evolutionary ecology of invasive organisms under climate change

Event CIS seminar om skadelige effekter af invasive arter

Period 20/04/2009
Event location KU LIFE Rolighedsvej 23, 1958 Frb. C.
Contact person Hans Peter Ravn
Email address: hpr@life.ku.dk
Release date 16/01/2009
Contributor Lotte Endsleff

Center for Invasive Arter inviterer til et seminar
Impacts - skadelige effekter af invasive arter

Mandag d. 20. april 2009 kl. 9-15 på KU-LIFE, Rolighedsvej 23, 1958 Frb. C.

Den "skadelige effekt" på oprindelige arter og på det modtagende økosystem indgår i definitionen af invasive arter, men hvad forstår vi ved skadelige effekter på økosystemer, økonomi og sundhed, og hvordan måler vi egentlig dette?

Når pressen og offentligheden ønsker at få at vide "Hvad er egentlig problemet med invasive arter?" og "Hvor galt kan det gå?" - så helmer de ikke før man nævner elmesygen, SARS og Ebola - og overskriften skal helst indeholde "dræber-". Der er ikke så mange overskrifter i at "talrigheden af visse mellemhyppige eller sjældne danske plantearter kan forventes at blive reduceret fordi de på nogle af deres levesteder bliver udkonkurreret af den pågældende art."

Med i signalementet af flere af de invasive arter af landskabsukrudt hører også, at et af deres foretrukne/hyppigste levesteder er næringsrige og kulturpåvirkede ruderater, vejkanter, lossepladser o.l. - dette gælder fx kæmpe-bjørneklo, japansk pileurt og gyldenrisarterne. Herfra er der vel et stykke vej til at påvirke biodiversiteten - eller hvad?

Der findes videnskabelige publikationer, som udfordrer udsagnet om at "næst efter habitatstab udgør invasive arter den største trussel mod biodiversiteten". Har vi baggrunden for påstandene i orden?

Eksisterer der vitterligt eksempler på at introducerede arter har påvirket bestanden af lokale, hjemmehørende arter? Eksempler bedes medbragt.

Vi kan også iagttage at invasive arter, der andre steder påviseligt har haft stor økologisk betydning måske ikke ser ud til at få samme effekt under vore himmelstrøg - ekspl. Mnemiopsis leidyi, "dræbergoblen" - men hvordan påviser vi det?

Hvilken metodik anvender vi for på et tidligt trin at påvise de populationsændringer, som kan have en latenstid på 80-100 år, før de når den eksponentielle fase. Eksempler bedes præsenteret.

Arrangementsgruppen prøver at arrangere et seminar, hvor vi vil belyse emnet med uformelle faglige indlæg og diskussion.

Vi efterlyser derfor tilsagn om bidrag som vil kunne stimulere diskussionen. Det må gerne blot være præsentationer af iagttagelser eller ideer.

For at kunne vurdere deltagerantallet og forsøge at strukturere dagen, vil vi bede om tilsagn fra de CIS-interessenter, der vil deltage på dagen samt en angivelse af om de medbringer et oplæg/diskussionsemne.

Se program m.m. her.

Evt. yderligere oplysninger hos: Peter Vestergaard (peterv@bio.ku.dk), Ole Secher Tendal (ostendal@snm.ku.dk), Peter A. Stæhr (pastahr@bio.ku.dk), Rita M. Buttenschøn (rmb@life.ku.dk), Johannes Kollmann (jok@life.ku.dk).

På arrangementsgruppens vegne

Hans Peter Ravn
(hpr@life.ku.dk)